Muséer på Bornholm

Kulturelle oplevelser på Bornholm

Bornholm tilbyder en bred vifte af spændende museumsoplevelser. Det strækker sig fra kunstmuseet i Rø, der er national klasse, videre til Oluf Høst museet og de mindre gallerier rundt om på øen. Der er derfor lidt til en hver smag.

Kunstmuséer

Bornholms Kunstmuseum, Rø
En af fyrtårnene på den kulturelle scene er museet i Rø. Både den faste udstilling, samt de skiftende særudstillinger har en fin relation til Bornholm, hvilket giver en rød tråd mellem oplevelserne og stedet. Her kan du opleve både billedekunst, skulpturer og kunsthåndværk.

Udover indholdet, er det arkitektonisk også en oplevelse i sig selv. Bygningsværket bør nydes både ind- og udvendigt.

Det kan desuden varmt anbefales, at afsætte tid i forbindelse med et besøg, til også at nyde Helligdomsklipperne, der ligger lige nedenfor museet.

Oluf Høst, Gudhjem
Udstillingen er indrettet Oluf Høst tidligere villa, der ligger i Gudhjem. Der er tale om en unik formidling da kunstværkerne stort set hænger de steder, hvor de er produceret. Det er kendt at Oluf Høst malede direkte fra sit hjem eller have, da han producerede mange af hans kendte værker.

Udover den faste udstilling er der også en skiftende særudstilling.

Vi kan varmt anbefale, at tage et besøg hos Norresan, der ligger nedenfor. Her serveres en dejlig kop kaffe til de voksne og is til børnene.

Museer

Kulturhistorisk museum, Rønne
Museet i Rønne huser blandt andet mange af de arkæologiske fund der har fundet sted på Bornholm. Sammen med mange af de andre objekter fortæller de historien om Bornholm helt tilbage stenalderen, over verdenskrigene og til omkring den kolde krig.

Udover de faste udstillinger er der skiftende særudstillinger med udvalgte emner. Museet indbyder til interaktion blandt de besøgende. Blandet andet er det muligt prøve hvordan en arkæolog arbejder.

Bornholms Forsvarmuseum, Rønne
Muséet er placeret i historiske lokaler i det sydlige Rønne.

Udstillingen indeholder genstande fra tøj, våben og køretøjer, der alle dokumenterer den unikke rolle som Bornholm har haft i Danmarks militærhistorie.

Det er særligt 2. verdenskrig der er veldokumenteret.

Gudhjem Museum, Gudhjem
I den gamle stationsbygning ligger nu byens museum. Dette kan ses i en af de tre faste udstillinger, som viser den gamle lokalbanes historie.

De to andre viser en skitse samling fra Oluf Høst samt en lokal historisk udstilling.

Besøgscentre 

Natur Bornholm, Åkirkeby
I Åkirkeby er der 3.000 m2 med masser af oplevelser. Her er det muligt for de besøgende at opleve en tidsmaskine, jordskælv og dinosaurer.

I Åkirkeby er det muligt at gå endnu længere tilbage, end alle de andre museer på Bornholm. Her ser man ved hjælp af geologien helt tilbage til Bornholms oprindelse for 1.700 mio år siden.

Melstedgaard/Gaarden, Gudhjem
Et kombineret frilandsmuseum og aktivitetshus har udviklet sig i særdeles positiv retning de seneste år. Man har formået at skabe en rød tråd mellem et landbrugsmuseum og en aktivitetshus som Gaarden.

Her formidles der historier om landbrug, teknikker og maskiner. Samtidig kan man opleve madkunst med råvarer der dyrkes på jorden rundt omkring bygningerne.

Der findes rigeligt med aktiviteter for både voksne og børn.

Brohuset ved Hammershus, Allinge-Sandvig
I 2018 fik Bornholms største turistattraktion en værdig nabo. Tegnet med inspiration af den verdenskendte arkitekt Jørgen Utzon, er huset et besøg værd i sig selv.

Indholdsmæssigt supplerer det på smukkeste vis Hammershus, med en informativ og visuel attraktiv udstilling. Den kan nydes, mens man hele tiden har skue mod Hammershus og Østersøen i baggrunden.

Rent praktisk kan man i Brohuset benytte toiletfaciliteterne. Der er også mulighed fora t købe mad og drikke.