Vi hjælper dig med at planlægge
din ferie til Bornholm
Book Bornholm er en bornholmsk rejsearrangør med over 25 års erfaring. Vi startede ud som et lille lokalt rejsebureau med fysiske lokaler på Bornholm. Siden da har vi haft vokseværk, og som tiden har ændret sig, har vi skiftet navn og blevet mere og mere digitale. Men vores store ambitioner for Bornholm som feriedestination og vores høje service er forblevet den samme.
Her på siden sælger vi kun de oplevelser og overnatningssteder, som vi selv er vilde med og kan stå inde for. Vi fortæller vores egne historier fra øen, og det er os selv eller lokale fotografer, som sørger for de nyeste billeder på siden. Alle tips, guides og anbefalinger til øen er vores egne, krydret med vores gæsters tilbagemeldinger fra deres mange ferier.
Bag Book Bornholm sidder et lille hold, der har solskinsøen helt tæt på hjertet. Nogle af os er født og opvokset på øen, andre har boet her i længere perioder, mens nogle er hyppigt tilbagevendende gæster. Vi mener derfor, at vi har alle de rette forudsætninger for at hjælpe dig med at planlægge den helt gode ferie til Bornholm.
Vi glæder os til at hjælpe dig og håber, at du bliver - eller er - ligeså begejstret for Bornholm, som vi er.