Solen stod højt på himlen, og bølgerne slog blidt mod klipperne, mens The Falcon Hotel nærmest majestætisk tronede på toppen af den store, hvide trappe, der fører op til hoveddøren. Kom med indenfor og hør ejer og direktør, Mette Tiensuu, fortælle om tankerne og ambitionerne bag det nye hotel, og hvad du som gæst kan forvente af dit næste ophold.
The Falcon Hotel: Et boutiquehotel i Sandvig
The Falcon Hotel blev i 2020 overtaget af parret Mette Tiensuu og Martin Ramstrup, og i 2021 slog de atter dørene op for det gamle hotel, der tidligere er kendt som Hotel Sandvig. Hotellet skiller sig ud fra den øvrige hotelscene på Bornholm med sin karakteristiske indretning og stil. Kombineret med den gode placering i Sandvig og den skønne udsigt, er The Falcon Hotel et helt vidunderligt og eventyrligt hotel.