Skal I mødes på Bornholm?

Skal I på konference, og leder I efter spændende rammer, der kan sætte gang i tankerne, rumme fordybelse og få de gode idéer til at flyde? Så er Bornholm det helt perfekte valg.

 

De fleste forbinder Bornholm med sommer, sol og ferie. Men øen byder også på et utal af gode mødelokationer, der inviterer til faglig fordybelse, gode snakke og nye idéer for dig og dine kollegaer. Og når I trænger til et afbræk i dagens program, så står kreative ildsjæle og den storslåede natur klar til at vise jer det allerbedste af det, Bornholm har at byde på - alt fra keramik og gastronomi til vilde naturoplevelser og lokal historie.

Overvejer I at tage på konference på Bornholm? Vi hjælper jer gerne med at planlægge hele eller dele af jeres tur. Få inspiration og læs mere om, hvad vi kan hjælpe med her på siden.

 

Book Bornholm logo

Tag på konference på Bornholm og bliv inspireret af nye omgivelser og fede oplevelser

Unikke konferencelokaler på Bornholm

På Bornholm finder I mange skønne hoteller med konferencefaciliteter i alle afskygninger. Vi samarbejder med en række udvalgte steder, som på hver deres måder er unikke, og som kan huse større og mindre grupper til både overnatning og møder. 

Stederne, vi samarbejder med, varierer i stemning og udtryk. Derfor kan vi tilbyde konferencelokaler til stort set alle slags møder; om det skal være småt og intimt eller rummeligt med højt til loftet - eller måske en helt anderledes setting, som I ikke har prøvet før?

Hold f.eks. konference i et tipitelt i skoven eller på det lokale madkulturhus. Vi kan også hjælpe med at finde mere klassiske konferencelokaler; både store og moderne med plads til mange deltagere, eller mindre, rustikke lokaler, hvor I kommer hinanden ved. Nogle af hotellerne er specialiserede i konferencer og har en bred vifte af AV udstyr, mens stemningen på nogle af de andre hoteller er mere tilbagelænet og kreativ. Alle steder kan dog som minimum tilbyde basisudstyr til konferencer.

Uanset hvor og hvordan I holder jeres konference, vil I altid være i gode hænder og have den inspirerende natur lige uden for døren.

Brug naturen til jeres næste konference på Bornholm

Oplev Bornholm på jeres konference

Det kan være utroligt givende for både deltagere og konferencens output at bryde det faglige program op med sjove og spændende aktiviteter, der giver jer fornyet energi og nye indtryk til krop og sind. Og på Bornholm er der mange muligheder for aktiviteter både ude og inde, uanset om I vil være aktive, kreative eller noget derimellem. 

Udforsk blandt andet den bornholmske natur med en guidet sanketur, hvor I samler vilde urter, som I efterfølgende bruger på et madlavningskursus. I kan også udfordre jer selv med rappelling ned ad høje klippesider, lære at dreje keramik eller shake lækre cocktails. Eller måske er temperamentet mere til en byvandring, en guidet tur i bus eller en cykeltur rundt i landskabet? 

Uanset hvad I foretrækker, så kan vi uden tvivl finde noget for jer at lave. Vi har mange gode samarbejdspartnere på øen, der tilbyder spændende aktiviteter for større og mindre grupper.

Bornholmslinjen i aftensol

Kom til, fra og rundt på Bornholm

Vi hjælper jer gerne med hele rejsen til Bornholm, rundt på øen og hjem igen. Vi hjælper naturligvis også, hvis I bare skal bruge transport til dele af rejsen. 

Vi samarbejder tæt med Bornholmslinjen, som sejler mellem Ystad og Rønne, og vi sørger gerne for at bestille jeres billetter ud og hjem for jer. Færgen har flere daglige afgange begge veje, så I kan altid få ud- og hjemrejsen til at passe ind i jeres planer. 

Derudover har vi kontakter til lokale busselskaber, som kan få jer fra Rønne til jeres hotel og videre ud i det bornholmske landskab. Vi kan også hjælpe med at bestille en bus, der skal transportere jer fra jeres afrejsested og til færgen i Ystad. 

Fortæl os, hvad I skal bruge hjælp til, så finder vi ud af det. 

Book Bornholm logo

Vi hjælper med at planlægge jeres konference

Skal jeres næste konference foregå på Bornholm?

Vi kan hjælpe jer med at booke alt fra konferencelokaler, overnatning, transport og aktiviteter til jeres konference på Solskinsøen.

Vi samarbejder med et håndplukket udvalg af aktiviteter og unikke hoteller med gode lokaler på Bornholm. Sammen står vi klar til at planlægge en skræddersyet konferenceoplevelse, der passer til jeres ønsker og interesser. 

Send os en forespørgsel, så tager vi en uforpligtende snak.

Ankomst til Bornholm

Hjemrejse fra Bornholm

Hvad skal du have hjælp til at booke?