Tag færgen til Bornholm
De fleste af øens gæster kommer til Bornholm med færgen. Du kan tage færgen flere steder fra, både fra Sjælland og andre lande omkring Danmark.
Færge til Bornholm fra Ystad
Den primære rute - og den mest populære - til Bornholm er med Bornholmslinjen, som sejler mellem Ystad i Sverige og Rønne. Du kan komme med færgen som gående, cyklende eller kørende i bil (med og uden anhænger), autocamper eller på motorcykel.
Bornholmslinjen har op til 16 daglige afgange i højsæsonen, og 3-6 afgange i lavsæsonen. Du kan altså hurtigt og nemt rejse til Bornholm, lige når det passer dig.
Færgeoverfarten fra Ystad til Rønne tager omkring 1 time og 20 minutter med rederiets hurtigfærge. Er vejret på Østersøen blæsende, bliver en større færge ofte sat ind, og turen tager i stedet omkring 2½ time.
Prisen for en enkeltbillet fra Ystad til Rønne med Bornholmslinjen starter ved DKK 49,- for gående og DKK 99,- for en almindelig bil inkl. op til 5 personer.
Køb færgebillet til Bornholm
Sådan kommer du til Ystad
Fra København kan du komme til Ystad på halvanden time i bil eller med bus. Du kan også tage toget til Ystad med et skift i Malmø undervejs.
Kombardo Expressen kører fra København til Ystad flere gange dagligt og er skemalagt, så den passer med stort set alle færgeafgange til/fra Bornholm. Nogle af Kombardo Expressens busser kører med ombord på færgen, mens andre er shuttlebusses, der sætter sine passagerer af ved færgeterminalen, så man skal gå ombord.
Husk at medbringe billede-ID på turen over Øresundsbroen, da der sommetider er ID-kontrol ved grænsen til Sverige.
Køb færgebillet og overnatning hos Book Bornholm
Hos Book Bornholm kan du nemt og hurtigt booke færgebillet og din overnatning på Bornholm på én gang. Få det hele samlet ét sted og gør ferieplanlægningen nemmere for dig selv.
Book færge og overnatning
Færge til Bornholm fra Køge
Vil du rejse til Bornholm direkte fra Sjælland, kan du tage Bornholmslinjens nyere natfærge, Hammershus, som sejler mellem Køge og Rønne. Færgen sejler fra Køge hver aften kl. 00.30 og ankommer til Rønne kl. 6.00. Turen tager altså omkring 5½ time.
Du kan tilkøbe en køje, enten i delekahyt eller din egen, så du kan få en god nattesøvn og sove turen væk. I færgens bistro kan du spise natmad eller en tidlig morgenmad, inden færgen når i havn.
Prisen for en enkeltbillet fra Køge til Rønne starter ved DKK 49,- for gående og DKK 199,- for en almindelig bil inkl. op til 5 personer.
Find og køb din billet her.
Færge til Bornholm fra Sassnitz i Tyskland
Det er også muligt at rejse til Bornholm fra Tyskland, hvor Bornholmslinjen sejler fra Sassnitz til Rønne på ca. 3 timer og 20 minutter.
I lavsæsonen sejler færgen mellem Sassnitz og Rønne (og retur) 1-2 gange ugentligt med én afgang om dagen, mens der i højsæsonen typisk er 1-2 daglige afgange.
Prisen for en enkeltbillet fra Sassnitz til Rønne starter ved DKK 149,- for gående og DKK 699,- for en almindelige bil inkl. op til 5 personer.
Find og køb din billet her.