I samarbejde med   Team Bornholm logo

Praktisk information

Velkommen til Sandvig Søpark! Vi håber, at du får en skøn ferie på Bornholm. Her på siden finder du nyttige oplysninger om dit ophold, spændende historier om området samt inspiration til oplevelser rundt omkring på øen.

Vi anbefaler, at du gennemgår alle informationerne på siden. Hvis du søger noget bestemt, kan du blot klikke på et af punkterne i listen herunder for at hoppe direkte til det ønskede emne.

Ankomst

Adresse: Hammershusvej 70, 3770 Allinge-Sandvig

Du kan komme ind i ferielejligheden fra kl. 15.00 på ankomstdagen.

Ved Sandvig Søpark hænger en informationstavle (ud for lejlighed 10), hvor vi informerer dig om, hvilken ferielejlighed du kan flytte ind i. Ferielejligheden vil være oplåst, når du ankommer (dog tidligst fra kl. 15:00) - og nøglen til ferielejligheden vil ligge på spisebordet i lejligheden.

Skulle du imod forventning konstatere, at der er defekt inventar eller andre fejl ved din ferielejlighed, beder vi dig kontakte Vera Woer telefon 20 32 11 79 straks efter din ankomst, således at vi hurtigst muligt kan løse problemet.

Hvis du kontakter os senere end 24 timer efter, at du har konstateret fejlen, mister du retten til et eventuelt erstatningskrav. Uanset hvornår du kontakter os, vil vi dog selvfølgelig altid forsøge at hjælpe dig bedst muligt.

Tilbage til toppen

Afrejse og nøgleaflevering

Seneste afrejsetidspunkt på afrejsedagen er kl. 10:00.

Rejser du før klokken 10:00, må du meget gerne meddele det til bestyrerteamet på telefon 20 32 11 79 dagen før, da det vil hjælpe os i planlægningen af rengøringen. 

Inden du forlader ferielejligheden, beder vi dig venligst om at:
• Tømme køleskabet
• Vaske op og/eller tømme opvaskemaskinen
• Tømme affaldsspanden og smide affaldet i de store containere
• Lukke vinduerne
• Slukke for lys og varme (sluk ikke køleskabet)

Ved afrejse, beder vi dig at låse lejligheden og aflevere nøglen i postkassen ved siden af informationsskiltet (dér hvor du fik orientering om, hvilken lejlighed som du skulle bo i).

Tilbage til toppen

Affald

Miljøstationen der tilhører Sandvig Søpark, er placeret ved p-pladsen.

Bemærk: Det er ikke tilladt at benytte de grønne papircontainere der står ved nabohusene overfor Sandvig Søpark.

Tilbage til toppen

Cykeludlejning

Du kan gratis låne cykler, som findes i kælderen under lejlighed 1. Kælderdøren er normalt ulåst, men din lejlighedsnøgle passer også, hvis den er låst.

Husk at låse cyklen, når du forlader den, og noter eventuelle defekter på reparationssedlen i cykelrummet. Sæt cyklen tilbage i kælderen efter brug – den må ikke tages ind i eller stilles foran ferielejlighederne.

Tilbage til toppen

Grill

Du må gerne grille på ferielejlighedens terrasse, men vis hensyn til øvrige gæster og husk at rengøre grillen.

Tilbage til toppen

Hund

I nogle af Sandvig Søparks ferielejligheder er det tilladt at medbringe hund.

Hvis du har din hund med, beder vi dig venligst være opmærksom på følgende:
• Hunde må ikke opholde sig i møbler eller senge.
• Når store og små ”ærinder” skal forrettes, beder vi om, at det sker uden for feriestedets område. Husk også venligst at samle op efter din hund.
• Hunde må ikke være alene eller uden opsyn i lejlighederne eller på området i øvrigt.

Tilbage til toppen

Indkøb

I har mulighed for at handle i Netto og SuperBrugsen i Allinge (cirka 2,5 kilometer fra lejligheden). Netto har åbent alle ugens dage fra klokken 07.00–22.00. SuperBrugsen har åbent alle ugens dage fra klokken 08.00-18.00, i ugerne 26-33 til klokken 22.00.

Tilbage til toppen

Internet

Der er gratis trådløs internetadgang i alle boliger i Sandvig Søpark. Sendestyrken kan variere fra lejlighed til lejlighed. Hvis internettet ikke fungerer optimalt, vil det ikke berettige til økonomisk kompensation.

Netværk: Sandvigsopark Kode: teambornholm

Tilbage til toppen

Vaskeri

Du kan gratis benytte vores vaskemaskine og tørretumbler, som er placeret i kælderen. Indgangen til kælderen er under lejlighed 1.

Tilbage til toppen

Seværdigheder og naturoplevelser

Oplevelser for børn