I samarbejde med   Team Bornholm logo

Praktisk information

Velkommen til Gudhjem Feriepark! Vi håber, at du får en skøn ferie på Bornholm. Her på siden finder du nyttige oplysninger om dit ophold, spændende historier om området samt inspiration til oplevelser rundt omkring på øen.

Vi anbefaler, at du gennemgår alle informationerne på siden. Hvis du søger noget bestemt, kan du blot klikke på et af punkterne i listen herunder for at hoppe direkte til det ønskede emne.

Ankomst

Adresse: Lille Jernkaasvej 1 3760 Gudhjem

Du kan komme ind i ferieboligen fra kl. 15:00 på ankomstdagen.

Nøgleudlevering sker i receptionen. Ankommer du udenfor receptionens åbningstid, vil der i nøgleskabet, der er placeret på højre side af receptionsdøren (i entreen), hænge en velkomsthilsen med dit navn påført (dog tidligst kl. 15:00). I kuverten ligger din nøgle samt information om hvilken feriebolig du kan flytte ind i.

Skulle du imod forventning konstatere, at der er defekt inventar eller andre fejl ved din ferielejlighed, beder vi dig kontakte bestyrerteamet på 56 48 54 44 straks efter din ankomst, således at vi hurtigst muligt kan løse problemet.

Hvis du kontakter os senere end 24 timer efter, at du har konstateret fejlen, mister du retten til et eventuelt erstatningskrav. Uanset hvornår du kontakter os, vil vi dog selvfølgelig altid forsøge at hjælpe dig bedst muligt.

Tilbage til toppen

Afrejse og nøgleaflevering

Seneste afrejsetidspunkt på afrejsedagen er kl. 10:00.

Rejser du før klokken 10:00, må du meget gerne meddele det i receptionen dagen før, da det vil hjælpe os i planlægningen af rengøringen. 

Inden du forlader ferielejligheden, beder vi dig venligst om at:
• Tømme køleskabet
• Vaske op og/eller tømme opvaskemaskinen
• Tømme affaldsspanden og smide affaldet i de store containere
• Lukke vinduerne
• Slukke for lys og varme (sluk ikke køleskabet)

Nøglen afleverer du, i receptionen eller i postkassen ved receptionen.

Tilbage til toppen

Affald

Miljøstation til affald finder du ved den store parkeringsplads ved centerbygningen.

Tilbage til toppen

Cykeludlejning

Du kan leje cykler i receptionen.

Tilbage til toppen

Grill

Feriehusene er ejet af individuelle privatpersoner, hvor nogle har grill til deres feriehus, mens andre ejere ikke har ønsket at have en grill. Du er meget velkomne til at grille på feriehusets terrasse, men vi beder dig vise hensyn til øvrige gæster. Vær opmærksom på, at du selv skal rengøre grillen efter dit brug.

Tilbage til toppen

Hund

I udvalgte ferielejligheder er det tilladt at medbringe hund. 

Hvis du har din hund med, beder vi dig venligst være opmærksom på følgende:
• Hunde må ikke opholde sig i møbler eller senge.
• Når store og små ”ærinder” skal forrettes, beder vi om, at det sker uden for feriestedets område. Husk også venligst at samle op efter din hund.
• Hunde må ikke være alene eller uden opsyn i lejlighederne eller på området i øvrigt.

Tilbage til toppen

Indkøb

Dagli´ Brugsen i Gudhjem ligger blot cirka 100 meter fra Gudhjem Feriepark.

Åbningstider: 8.00-18.00 alle ugens dage.
I perioden 1. juli – 1. september er åbningstiderne 08.00-20.00 alle ugens dage

Tilbage til toppen

Internet

Der er gratis trådløs internetadgang i alle feriehuse i Gudhjem Feriepark. Sendestyrken kan variere fra lejlighed til lejlighed. Hvis internettet ikke fungerer optimalt, vil det ikke berettige til økonomisk kompensation.

Netværk: Log-in oplysninger ligger i ferieboligen

Tilbage til toppen

Ladestander

Der er to el-ladestandere (type 2). Kort med 30, 55 eller 100 kWh købes i receptionen.

Tilbage til toppen

Parkering

Parkering skal ske på de angivne p-arealer foran centerbygningen eller på vejen ved husrækkerne. Parkering på øvrige arealer er desværre ikke tilladt.

Tilbage til toppen

Reception

Receptionens åbningstid varierer i løbet af sæsonen. I højsæsonen vil receptionen være åben kl. 9-12 og igen fra kl. 13-18. Se åbningstiderne på indgangsdøren til receptionen. Du kan altid kontakte receptionen på 56 48 54 44. Ved spørgsmål til din booking, beder vi dig kontakte Team Bornholm på 56 95 85 66.

Tilbage til toppen

Swimmingpool

Som gæst i Gudhjem Feriepark kan du frit benytte swimmingpoolen i tidsrummet 08.00-20.00. Poolen er åben i perioden 1. juni til 31. august.

Swimmingpoolen må kun benyttes iført badetøj, og vi beder om, at du tager en grundig afvaskning af kroppen inden brug. Undlader du dette, kan det medføre, at du mister adgang til poolen resten af dit ophold. Anvendelsen af swimmingpoolen sker på eget ansvar, og børn under 18 år må kun benytte swimmingpoolen under opsyn af en voksen.

Tilbage til toppen

Vaskeri

Møntvaskeri finder du i Centerbygningen. Åbent året rundt og tilgængeligt hele døgnet. Om vinteren er døren dog låst, men din lejlighedsnøgle passer til døren. Medbring selv vaskepulver ellers kan det også købes i receptionen. Vaskemaskine og tørretumbler kan kun bruges ved at medbringe kontanter = mønter.

Tilbage til toppen

Seværdigheder og naturoplevelser

Oplevelser for børn