I samarbejde med   Team Bornholm logo

Praktisk information

Velkommen til Roseløkken Ferielejligheder! Vi håber, at du får en skøn ferie på Bornholm. Her på siden finder du nyttige oplysninger om dit ophold, spændende historier om området samt inspiration til oplevelser rundt omkring på øen.

Vi anbefaler, at du gennemgår alle informationerne på siden. Hvis du søger noget bestemt, kan du blot klikke på et af punkterne i listen herunder for at hoppe direkte til det ønskede emne.

Ankomst

Adresse: Strandvejen 83, 3700 Rønne

Skulle du imod forventning konstatere, at der er defekt inventar eller andre fejl ved din ferielejlighed, beder vi dig kontakte os på 56 90 44 44 eller Team Bornholm på 56 95 85 66, således at vi hurtigst muligt kan løse problemet.

Hvis du kontakter os senere end 24 timer efter, at du har konstateret fejlen, mister du retten til et eventuelt erstatningskrav. Uanset hvornår du kontakter os, vil vi dog selvfølgelig altid forsøge at hjælpe dig bedst muligt.

Tilbage til toppen

Afrejse og nøgleaflevering

Seneste afrejsetidspunkt på afrejsedagen er kl. 10:00.

Rejser du før klokken 10:00, må du meget gerne meddele det til receptionen dagen før, da det vil hjælpe os i planlægningen af rengøringen. 

Inden du forlader ferielejligheden, beder vi dig venligst om at:
• Tømme køleskabet
• Vaske op og/eller tømme opvaskemaskinen
• Tømme affaldsspanden og smide affaldet i de store containere
• Lukke vinduerne
• Slukke for lys og varme (sluk ikke køleskabet)

Når du afrejser, beder vi dig låse ferielejligheden og lægge nøglen tilbage i nøgleboxen.

Tilbage til toppen

Affald

Miljøstation til affald finder du i forlængelse af bygningen (efter lejlighed 35).

Tilbage til toppen

Cykeludlejning

Du kan gratis låne cykler på Roseløkken. Cyklerne findes i depotrummet ved nabobygningen "Strandløkken". Nøglen sidder i låsen. Stil cyklen tilbage i depotrummet efter brug, og lad nøglen blive i låsen. Undlad at tage cyklen til din ferielejlighed. Cykelstier starter lige foran Roseløkken – drej venstre fra parkeringspladsen og højre ind i skoven efter ca. 25 meter.

Tilbage til toppen

Hund

I nogle af Roseløkkens ferielejligheder er det tilladt at medbringe hund.

Hvis du har din hund med, beder vi dig venligst være opmærksom på følgende:
• Hunde må ikke opholde sig i møbler eller senge.
• Når store og små ”ærinder” skal forrettes, beder vi om, at det sker uden for feriestedets område. Husk også venligst at samle op efter din hund.
• Hunde må ikke være alene eller uden opsyn i lejlighederne eller på området i øvrigt.

Tilbage til toppen

Indkøb

Coop 365, Søndergårds Allé 2, ligger blot cirka 800 meter fra Roseløkken. Åbningstiderne er 8.00-21.00 alle ugens dage.

Indenfor en omkreds af cirka 2.000 meter fra Roseløkken finder du også Kvickly på Nordre Kystvej 28, Netto i Vibegårds Runddel, Rema på Åkirkebyvej 49 samt Lidl på Zahrtmannsvej 98.

Tilbage til toppen

Internet

Der er gratis trådløs internetadgang ved opkobling af eget udstyr i alle ferielejligheder i Roseløkken. Sendestyrken kan variere fra lejlighed til lejlighed. Hvis internettet ikke fungerer optimalt, vil det ikke berettige til økonomisk kompensation.

Netværk: GSHopen Kode: ilovegsh

Tilbage til toppen

Parkering og ladestander

Parkering skal ske på de angivne p-arealer.
Bemærk: Parkering mellem trapperne til 1. sal er desværre ikke tilladt.

Ladestander til el-biler finder du ved indkørslen til parkeringspladsen.

Tilbage til toppen

Seværdigheder og naturoplevelser

Oplevelser for børn