Børnenes Bornholm

Mad, drikke og masser af oplevelser

Badesteder

Der er få ting der slår en dag på stranden, når man er på ferie med hele familien. Børnene kan lege i vandkanten, og voksne kan i ro mag nyde en dag i solen. Strandbesøg inviterer også til en masse fælles aktiviteter for både børn og voksne.

Bornholm tilbyder mange badesteder, se vores favoritter her. Dog er det ikke alle, som egner sig lige godt til børn. Nogle steder bliver det hurtigt dybt, andre stede har meget strøm i vandet og så frem deles. Vi har dog et par favoritter.

Balka Strand
Her kommer de lokale på østbornholm, når de har tid til en stranddag. En favorit for særligt børnefamilier ses tydeligt i det øjeblik man træder ned på stranden. Sandet er fint og vandet klart. Til de ældre børn og voksne, tilbyder Balka også en del vandsportsaktiviteter.

  • Nemt at bunde: Vandstanden er lav, hvorfor man skal langt ud i vandet før det bliver dybt. Det kan være en fordel når man ved børnene leger i vandkanten.
  • Livredder: Om sommeren er der livredder på stranden. De vogter over de badende gæster, og sikrer sig at alt forløber roligt ude i vandet.
  • Toiletforhold: Toiletter er nemt at komme til, når de mindste skal træde af på naturens vegne. Man finder dem ved parkeringen tæt ved Balka.
  • Mad og drikke: Ved selv samme parkeringsplads ligger Weekendhytten, hvor man kan købe en let frokost.
    Der er også mulighed for at købe is og drikke i den lille strandkiosk, der ofte står ved siden af livreddertårnet.

Hullehavn, Svaneke
Den gamle havn favner bredt, hvorfor man både vil opleve børnefamilier, unge mennesker og et ældre publikum. Hullehavn er kendt for sin kombination af klippekyst og sand, hvorfor man får det bedste fra begge verdener.

  • Naturligt afgrænset badeområde: I det gamle havneindløb er der en naturlig afgrænsning hvor børnene kan bade. Her er der sandbund og lidt tangplanter, som børnene elsker at lege med. Klippeskæren giver den naturlige afskærmning, som forhindrer børnene i at komme videre ud.
  • Mad og drikke: Strandbaren Syd Øst for Paradis sørger for at mad og drikke i løbet af dagen. Alt fra is, hjemmelavet sandwich og god kaffe kan enkelt købes der. Man kan nyde det på deres terrasse, eller tage det med ned på strandtæppet.
  • Toiletforhold: Der findes offentlige toiletter bag strandkiosken.

Gratis oplevelser

Skulle det mod forventning regne, eller er man træt af sand mellem tæerne, kan det være rart med en afveksling.

I 2012 blev der udsat 7 bisonokser i et lukket område i Almindingen, som er Danmarks femte største skov. Projektet gik bl.a. ud på at se, om man kunne bevare en truet art, som bisonen er. Bisonoksen har tidligere levet på Bornholm, hvorfor netop Bornholm blev valgt som en del af projektet.

Det indhegnede områder er offentligt tilgængeligt. Når man kører fra Østermarie mod Rønne, drejer man kort efter indgangen til Almindingen til venstre ad Chr. X vej. Herefter er der skiltet til parkering samt det indhegnede område.
Det anbefales, at når man stiger ud af bilen og går ind på området, at man holder sig til markerede stier.

Forlystelser 

Brændegårdshaven
En favorit blandt alle børnefamilier og et must når man har børn med på ferien til Bornholm. Et dejligt sommerland, der kombinerer fortidens charme med nyere aktiviteter og forlystelser.
Man betaler kun for entréen, herefter er alle aktiviteter gratis.
Der findes mindre karruseller, rutschebaner og både man kan sejle i. Den helt store favorit er vandland. Dette består af flere bassiner med forskellige karakteristika samt vandrutschebaner.

Bornholms Middelaldercenter
Udenfor Østerlars på vej mod Gudhjem, ligger denne børnefavorit. Her kan man kombinere fysisk aktivitet med historisk læring. Bornholms Middelaldercenter giver besøgende en unik mulighed for, at ved selvsyn opleve, hvordan man tidligere har levet – og overlevet. 

Der arrangeres alt fra madlavning til ridderturnering, hvor gæsterne kan komme helt tæt på. Man kan opleve kunstværker blive til, som kunne kunne laves i den tid.

Et fantastisk sted, hvor sjov og leg kan kombineres med læren.

Spisesteder

Mad skal der til for at aktivere en familie i løbet af dagen. Bornholm er de sidste år blevet kendt som en gastronomisk højborg. Det betyder ikke, at alt er blevet fint og besværligt. Tværtimod er der masser af muligheder for børnefamilier og endda i en høj kvalitet.

Restaurant Pakhuset
Restauranten i Svaneke har snart eksisteret i en evighed. Det er lavet med udgangspunkt i de mindste gæster, hvorfor forældrene må tilpasse sig. Særligt desserten virker til at være det der gør udfaldet for de mindste gæster.

Den store soft ice tag-selv buffet er noget alle husker. Man kan tage lige så mange gange man vil, hvorfor det kun er sulten der stiller begrænsningen.

Restaurant Texas
Restauranten i Rønne er en bøfrestaurant. Stedet serverer primært bøffer i diverse udskæringer, men der er også pizza og andre retter til de mindste.

Det er særligt stemningen der gør det hyggeligt for børnene. Det er afslappet, nede på jorden og autentisk servering. Man har ikke for travlt til selv de mindste.

Bornholm tilbyder en række spisesteder. I tilfælde af, at børnefamilier søger noget andet end Pakhuset og Texas, kan man se vores liste her.