Dueodde Familiecamping & Hostel
Camping | Campingpladsen hos Dueodde Familiecamping & Hostel ligger direkte ud til en af Danmarks flotteste og mest børnevenlige strande, Dueodde strand. Her bor du under høje fyrretræer og med skøn udsigt til Østersøen.
Dueodde Familiecamping & Hostel ligger i et skønt skovområde direkte ned til vandet på Dueodde strand; den fineste sandstrand i hele Danmark med masser af plads til strandhygge, leg og afslapning.
De høje fyrretræer, der tårner op på og omkring campingpladsen, bringer en nærmest sydlandsk stemning til pladsen. Og når det bornholmske sommervejr også når noget, der minder om sydlandske temperaturer, så er det skønt at kunne køle sig af i Østersøen på ingen tid.
Dueodde Familiecamping & Hostel byder på gode og moderne faciliteter såsom:
• Fælles køkken, fuldt udstyret
• Café med morgenmad, frokost og aftensmad
• Badeland (mod betaling) med pool, børne- og soppebassin, lille rutsjebane og sauna
• Reception med minimarked
• Vaskeri med vaskemaskine og tørretumbler
• Legeplads med hoppepude
• Bade- og toiletfaciliteter
• Opholdsstue
• Stor have til rådighed for alle gæster
I løbet af sommeren tilbyder JOIN BORNHOLM et væld af sjove og udfordrende aktiviteter på Dueodde strand, som er gratis for overnattende gæster på Dueodde Familiecamping & Hostel. Prøv kræfter med bl.a. yoga, pilates, meditation, color dance eller en beach workout.