The Falcon Hotel
Hotel | The Falcon Hotel er et personligt og eventyrligt hotel i Sandvig på det naturskønne Nordbornholm. Hotellet er det perfekte sted for dig, som værdsætter nye oplevelser, unik indretning og personlig service helt i top.
På The Falcon Hotel er der plads til eventyr, nærvær og afslapning. Efter en dag på oplevelse på Bornholm, er The Falcon Hotel det helt rette sted at reflektere over de mange, nye indtryk. Fællesområderne både ude og inde inviterer til kolde drinks og varme snakke.
The Falcon Hotels værelser er smagfuldt indrettet og følger stilen fra de tre opholdsstuer i hovedbygningen; Savanna Lounge, Darwin's Nest og Baluga Ballroom. Indretningen bærer præg af ejernes personlige stil og en kæmpe passion for eventyr i alt fra de store møbler og tunge gardiner til de små detaljer og finurlige fund, der er med til at give hotellet den helt særlige stemning.
Hotellets i alt 35 værelser er fordelt rundt på matriklen. På 1. sal af hovedbygningen finder du syv værelser, mens resten er fordelt i hotellets Garden House og Guest House. Her bor du mere tilbagetrukket, omgivet af klipper, træer og urter. Alle værelser har udsigt til enten havet eller hotellets egen have.
På The Falcon Hotel bor du i gåafstand til det hyggelige Sandvig. Herfra har du ikke langt til fantastiske naturoplevelser på Hammerknuden, skønne spisesteder samt Sandvig Havn og Sandvig Strand.