Rosengaarden Hostel
Rosengaarden Hostel
Rosengaarden Hostel
Rosengaarden Hostel
Rosengaarden Hostel
Rosengaarden Hostel
Rosengaarden Hostel

Rosengaarden Hostel

Ophold Vandrerhjem
Rosengaarden Hostel er et dejligt vandrerhjem med skøn beliggenhed på det fredelige Sydbornholm. Her bor du tæt på natur og blot 1 km fra én af Bornholms absolut bedste sandstrande. OBS: Specielle afbestillingsregler.

Rosengaarden Hostel er et familiedrevet vandrerhjem med 20 værelser, hvoraf 16 har eget bad og toilet samt egen terrasse med enten morgen- eller aftensol. Vandrerhjemmet er især kendt for sin 10.000 m2 store, grønne have med gamle frugttræer, høns og kaniner, bålplads og en masse andre, hyggelige aktiviteter for både store og små.

Foruden den store have, tilbyder Rosengaarden følgende faciliteter:
• Gæstekøkken, fuldt udrustet
• Opholdsstue med TV, bøger, puslespil, bordfodbold og andre spil
• Cykeludlejning
• Vaskerum/pusleplads
• Bar med øl, vand og snacks
• Stor terrasse

På værelserne er der dyner og puder. Sengelinned kan lejes, eller du kan tage det med selv. Sovepose og lagenpose er ikke tilladt.

Rosengaarden Hostel har handicapvenlige værelser samt værelser, hvor hund er tilladt. Bemærk, disse værelser kan IKKE bookes online. Kontakt Rosengaarden direkte for booking (mail: [email protected]).

Der gælder følgende afbestillingsbetingelser på Rosengaarden Hostel:
Alle ophold kan rettidigt afbestilles indtil 7 dage før ankomst mod at betale et afbestillingsgebyr på 100 DKK.
Afbestillingen skal være skriftlig og skal sendes til Rosengaarden Hostel pr. email ([email protected]) eller post.

Kontaktoplysninger