Hasle Feriepark
Hasle Feriepark
Hasle Feriepark
Hasle Feriepark
Hasle Feriepark
Hasle Feriepark

Hasle Feriepark

Hasle Feriepark ligger naturskønt i fiskerlejet Hasle på Bornholms vestkyst. Velindrettede feriehuse for 4-6 personer omkranset af bøgeskov og blot 400 meter fra en fantastisk sandstrand. OBS: Specielle afbestillingsbetingelser.
Bolig Lejlighed

Beskrivelse

Hasle Feriepark er en skøn og oplagt base for en familieferie, der skal bruges på afslapning, sjove oplevelser og nye ferieminder - uanset om det skal ske hjemme i ferieparken eller ude i det bornholmske landskab.

Her er masser af aktiviteter for store og små. Ferieparken har bl.a. egen swimmingpool (opvarmet 15/5-15/9) og børnebassin (opvarmet 15/5-31/8). Prøv også multiarenaen med fodbold-, basketball-, hockey- og beach volleybane, en omgang minigolf eller en tur på legepladsen, der også har en hoppepude.

Feriehusene er rækkehuse på 45 m2 og har plads til 4-6 personer. Husene er indrettet med:
• Entré
• To soveværelse, hver med to senge
• Badeværelse
• Stue- og opholdsrum med TV og sovesofa til 2 personer
• Køkken med komfur, køleskab inkl. lille frostboks, elkedel og kaffemaskine samt service til 6 personer
• Delvist overdækket terrasse

Husene har dyner og hovedpuder. Du skal selv medbringe sengelinned og håndklæder.

Naturen omkring Hasle byder på udfordringer og nye eventyr. Cykelstierne starter blot 100 meter fra ferieparken, og i skoven er der gode mountainbike-ruter. Gå en tur rundt om Rubinsøen eller udforsk Kultippen. Hasle byder på spændende kunstudstillinger på Grønbechs Gård og et af de bedste røgerier på Bornholm, Hasle Røgeri. Hop i vandet fra havnebadet og nyd stemningen i det hyggelige havnemiljø.

Feriehusene er egnede til kørestolsbrugere. Husene har brede døre, ingen trin og et badeværelse med tilstrækkelig plads til, at en almindelig kørestol kan vende.

Hunde og katte er velkomne i Hasle Feriepark, og nogle af husene er forbeholdt gæster med hunde eller katte. Medbringer I jeres 4-benede venner, skal I gøre opmærksomme på dette ved booking. Grundet den ekstra rengøring, koster det 350 DKK at medbringe hund eller kat. Medbringer du 3 eller flere hunde, er prisen 700 DKK. Prisen gælder for hele opholdet og skal afregnes direkte til Hasle Feriepark ved ankomst.

Specielle afbestillingsbetingelser:
Afbestilling tidligere end 45 dage før ankomst: 0 DKK
Ved afbestilling senere end 45 dage før ankomst: Hele rejsens pris skal indbetales.

Faciliteter

  • Sol- og badeferie
  • Familieferie
  • Udendørs svømmebassin
  • ...

Kontaktoplysninger