Vinterdag på Bornholm

Sneklædte klippelandsskaber

Vinteren kan være meget kold på Bornholm. Med vinden stående ind fra Østersøen, er man eksponeret for de kolde vinde på Bornholm. På trods af vejret, kan det stadig være rart at komme ud og få lidt luft. Dog har man også en undskyldning for, at komme nyde hyggen indenfor. Vi har samlet en liste med ting at lave en vinterdag på Bornholm.

Overnatning

Hotel Klippen, Gudhjem
Hotellet i Gudhjem er et af de få, der har åbent året rundt. Den islandske vært Gundi, er i lige så godt humør uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter.
Stedet har en fantastisk placering oppe på klipperne, med udsigt over byen og havet. De fleste værelser er nyistandsatte. Generelt er stedet meget velholdt, rent og nydeligt.

Hotel Siemsens Gaard, Svaneke
Svaneke er kendt som en sommerby, men det er fordi folk ikke kender den. Flere af stederne har åbent året rundt, og med en stærk lokal befolkning og en mindre skole, er der et dejligt liv i byen. Hotellet er et af de bedste på Bornholm, med en unik udsigt udover Svaneke havn. Den tilhørende restaurant laver dejlig mad, hvorfor man kan holde sig til Svaneke.

Aktiviteter

Bornholms Kunstmuseum, Rø
En perle både arkitektonisk og indholdsmæssigt. Både de faste og skiftende udstillinger har klare referencer til Bornholm. Vil man imellem de forskellige udstillinger trække luft, kan man gøre det i smukke omgivelser lige udenfor, hvor Helligdomsklipperne er. Læs mere om Bornholms Kunstmuseum her.

Grønbehs Gård, Hasle
Er man mere til keramik, som er en af de store tendenser i både Danmark og på Bornholm netop nu, kan et besøg på Grønbechs Gård være det helt rigtige.
Her har man samlet en del kunstnere fra øen, som alle har mulighed for at udstille sine ting netop her. Mangler man den sidste gave efter en ferie på øen, har man også mulighed for at købe meget af den smukke keramik. Læs mere her.

Spisesteder

Restaurant Molen er et af de absolut bedste spisesteder på hele Bornholm. Og heldigt for dem der ofte besøger øen, er Molen næsten altid åben. Det er den tidligere årets kok, Daniel Kruse der står for Molen. Sammen med sin partner Troels, driver de også sommestedet Christianshøjkroen samt den nyeste restaurant på stamme, Det Røde Pakhus i Rønne.

Provianten, Gudhjem
I Gudhjem – Nedenfor Hotel Klippen, når man går ned til byen – Ligger Provianten. Det er oprindeligt en vinbar, men som senere har udviklet sig til restaurant. Man kan få frokost og aftensmad. Om onsdagene er der fællesmad, hvor en ret serveres til alle i lokalet.
Maden og stemningen er helt i top og meget lokal. Der er et hyggeligt værtsskab, som gør at folk kommer igen og igen.

Husk at reserver bord!