Aktiviteter på vandet

Vandsport og underholdning

Vandsport

Outdoor-aktiviteter er ikke kun klatring og mountainbike. På vandet findes der rig mulighed for, at kombinere aktiv ferie og frisk luft. Vi har samlet et par favoritter nedenfor.

Bornholm tilbyder både aktiviteter for de øvede vandsportsudøvere og dem der gerne vil om det er noget for dem.

Kite- og windsurfing
Aktiviteterne foregår på den sydlige del af Bornholm. Det skyldes bl.a. det at sandstrandene er på den side af øen.
På Balka strand ligger der et aktivitetscenter, hvor man kan melde sig til diverse aktiviteter i løbet af dagen og ugen.

Kajak
I Hasle kan man tage på turer med Paddle Bornholm. Udover guidede turer, tilbydes der også kursus, til dem der opholder sig længere tid på øen.

Bornholms Outdoor Center tilbyder en række aktiviteter, deriblandt kajak. Anders er fleksibel ift. hvor der sejles ud fra, da han er tilstede både på nord- og sydkysten. Ofte er det vindretningen der bestemmer, hvor det er bedst at sejle fra.

Dykning

Eftersigende skulle Bornholm have noget af det bedste farvand i Danmark for dykning. Særligt er det muligheden for vragdyk, der gør at flere dykkere kommer til Bornholm med iltflaskerne på ryggen.

Firmaet Diveline er de bedste på øen. De kan hjælpe med alt fra en mindre snorkeltur for hele familien, til et dyk med en der har dykkercertifikat, til at man kan tage hele sit dykkercertifikat på Bornholm.

Sejlads

Vil man ud og sejle, uden at det er væk fra Bornholm på vej til fx. Ystad, så kan man også det. Der er flere muligheder, alt efter hvad man søger.

Vil man selv styre og dermed sige sig fri for guide og selskab, så kan man gøre det ved at leje en både hos Hestehave i Boderne. De kommer i forskellige former og farver.

Hos Bådfart Bornholm i Sandvig går det hurtigt, og heldigvis er der nogen som styrer båden. Der er tale om RIB både, der kan gå i høj fart. Bådfart tilbyder turer omkring Sandvig, langs kysten eller hele vejen til Christians Ø.

En tredje mulighed er Baltic Yacht. Typen af båd er mere eksklusiv end de to førnævnte eksempler. Udgangspunktet for disse turer er Gudhjem. Her kan man både nyde mad og drikke ombord.