Spil golf på Bornholm

Spil golf i ferien

En golfbane er altid indenfor rækkevidde når man er på Bornholm. Øen består af tre baner, der ligger i henholdsvis Rønne, Rø og Dueodde. De er strategisk placeret rundt på øen, således at man har maksimum 20 minutter til en golfbane, uanset hvor på øen man bor.

Banerne varierer i sværhedsgrad og naturlige omgivelser, hvilket er oplagt for golfturisterne, da man så kan opleve tre meget forskellige baner på en og samme ferie.

Bornholms Golfklub, Rønne

Banen i Rønne er en parkbane, der smukt har tilpasset sig efter naturen der omgiver den. Den ligger beskyttet af skoven rundt omkring, hvilket gør den mindre følsom for vind.

Her får man en kombineret golf- og naturoplevelse med et aktivt fugleliv og vildt planteliv.

Nexø Golfklub, Dueodde

Banen ligger på det sydlige Bornholm, tæt på den populære badestrand ved samme navn. Golfbanen ligger åbent og tilgængeligt. Fairways er bredde, hvilket gør det særligt fordelagtigt for nybegyndere og spillere med lidt højere handicap.

Nordbornholms og Gudhjem Golfklub, Rø

I Rø finder man to 18-huls baner: New og Old Course. Banerne er privatejede, men administreres af to forskellige golfklubber. De ligger på det nordlige Bornholm, hvor landskabet består af klipper og enge med lyng. Landskabet omkring banerne går fra skog til åbent landskab, hvor man steder når helt ned til havet.