Pyritsøen og smaragdsøen på en søndag !

De lovede lækker solskin idag, (den kom dog først da vi var hjemme igen) så vi besluttede at gå en tur i nærområdet, og denne gang blev det ved Pyritsøen og Smaragdsøen i Hasle klinker skov.

Det er et meget fredfyldt og smukt skovområde og søerne grænser helt ud til havet. Området ligger lige imellem Hasle og Rønne, og der er et væld af små stier, så rig mulighed for lange vandreture.

Idag gik vi bare rundt om de to søer, hvilket er ca 3,5 km. Januar er grå, især uden sol, men her er stadig smukt og vi skal helt sikkert tilbage når foråret er på sit højeste (om ikke før), er sikker på at alle de forskellige træer gør det utroligt smukt i foråret. Jeg kan klart anbefale gåture i dette smukke område, og den kan jo blive så kort eller lang som man ønsker, med både en skov og strand tur.

Dejlig søndag aften til alle !

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *