Keramik på Bornholm

Gammelt håndværk, moderne gallerier og værksteder

Bornholm har en lang tradition indenfor produktion af keramik. Historisk skyldes det blandt andet jordbundstypen på visse steder af øen, hvor der er noget fantastisk ler. Allerede i middelalderen blev keramiken fra Bornholm solgt til de omkringliggende regioner. Siden 1900-tallet blev branchen mere industrialiseret.

I dag findes der en uddannelse på øen, hvilket skaber et stort videnscenter og en kontant tilgang af talent, hvorfor koncentrationen af kvalitetskeramik på Bornholm er høj.

Hjorths Keramik
Et egentligt keramikmuseum (En del af Bornholms Museum), men hvor der i høj grad også produceres keramik. Stedet har stolte traditioner og har således produceret keramik siden midten af 1800-tallet.

Hjorths er mest kendt for deres apotekerkrukkerne, der mindre opbevaringsskåle. Disse er produceret siden starten af 1900-tallet.
Hjorths høje kvalitet er siden blevet kendt i det store udland. Den japanske pendant til IKEA, Muji, sælger således stentøj fra Rønne. Ligesom den verdenskendte restaurant Noma i København også har fået specialproduceret stentøj herfra.

Lov i Listed
Bag værkstedet står parret Susanne og Torben Lov. De bor og arbejder i Listed. En lille hyggelig by lidt udenfor Svaneke på den bornholmske østkyst.
Inspirationen kommer fra naturen der omgiver værkstedet: Havet, klipperne og skoven. Dette kommer til udtryk i udtrykket af keramikken.

Lov i Listed har siden flere år haft et langt samarbejde med den bornholmske restaurant Kadeau. Sammen med Kadeau har Lov i Listed udviklet et stel med tydelig spor fra Kadeus særpræg.

Dette har også givet navn til et af de to stel, som Lov i Listed sælger. Det andet hedder Hverdag.

Eva Brandt
I Rønne ligger det lille værksted i den gamle bydel. Eva Brandt arbejder alene i det lille byhus, der et kombineret værksted, butik og privat hjem.

Det er særligt Eva Brandts store krukker og fader, der tiltrækker stor opmærksomhed. Overfladerne og nuancerne i stentøjet er til den grove side, hvilket giver en fantastisk følelse når man kommer i berøring med stentøjet.

Oh Oak
Det er Sarah Oakman der står bag det nyeste skud på den Bornholmske keramik-stamme. Som de andre keramikere er det i særdeleshed naturen der fungerer som inspiration for hendes arbejde. På trods af den samme inspirationskilde, er det spændende at se hvordan stentøj på tværs af kunstnere tager sig forskelligt ud.

Sarahs keramik er skabt til hverdagsbrug, hvor ikke to objekter er ens.
Kvaliteten af arbejdet har fået toprestauranten Geranium (3-stjernet Michelin restaurant i København) til at samarbejde med Oh Oak, for at få unikt keramik til restauranten.

Man kan besøg Sarah i værkstedet i Nexø. Læs mere her.