Flyv til Bornholm

Luftvejen til Bornholm

Lidt udenfor Rønne ligger Bornholms Lufthavn. En mindre lokal lufthavn, som kan virke afslappet og rolig, hvis man lige kommer fra fx. Københavns Lufthavn.

Rønne – København

Danish Air Transport (DAT) flyver fast mellem Rønne og København. Turen tager 25-35 minutter afhængig af vind og vejr. DAT tilbyder omkring otte flyvninger om dagen, alt efter om det er hverdag, weekend, høj- eller lavsæson.

For den bedste oplevelse ombord, kan vi anbefale at sætte sig i højre side af flyet, når man flyver mod København, og venstre side når man flyver mod Bornholm. På denne måde kan man, i klart vejr, se både den bornholmske og sydsvenske kystlinje.

Rønne – Billund

DAT har fire ugentlige flyvninger mellem Rønne og Billund i Midtjylland. Turen henover det danske land tager ca. 1 time og 10 minutter.

Rønne – Aalborg

Om sommeren flyver DAT fra Rønne til Aalborg. På den måde kan nordjyder skære næsten syv timer af deres rejse til Bornholm.

Man kan flyve mellem de to byer to gange om ugen, med en afgang på hver af de to dage. Turen tager ca. 1 time og 15 minutter.

Rønne – Sønderborg

Siden 2018 har sønderjyderne kunne komme hurtigt og enkelt til Bornholm. Ruten varetages af Alsie Express.

Den er en udpræget sommerrute, hvor der flyves fra juni til august. Man kan flyve til og fra øen fredag og mandag, hvilket giver mulighed for både spontan weekendtur og længere ferie.