Efterårsferie på Bornholm

Efterårsferien er OGSÅ et perfekt tidspunkt at besøge Bornholm på.

Naturen som de fleste kommer for at opleve er fin i sin efterårspragt, klimaet er mildt og Bornholm inviterer til en hel del aktiviteter både ude og inde. De fleste butikker og restauranter er åbne, dog vil der desværre være aflysninger som følge af corona. For eksempel er den årlige populære Halloween fest i Gudhjem aflyst, men butikker og restauranter sørger helt sikkert for efterårshygge alligevel.

Unikke vandreture både langs kysten og i skoven findes der rigeligt af på Bornholm.  Klippeklatring med instruktion, MTB ruter i Almindingen, smukke golfbaner, minigolf….Lidt til enhver smag. Afstandende er korte, så man kan nå en hel del på en dag…desuden er efteråret jo en perfekt tid til at udforske nogle af de skønne museer på øen.

Man kan roligt tilbringe en hel efterårsferie på skønne Bornholm uden at komme til at kede sig.

V E L K O M M E N til efteråret på Bornholm !

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *