Gourmetweekend på Melsted Badehotel
Beskrivelse
Træd indenfor på det smukke Melsted Badehotel, beliggende direkte ud til vandet med en fin sandstrand på den ene side og rå klippekyst på den anden.
Her kan du glæde dig til en weekend fyldt med forkælelse og nye smagsoplevelser. Restaurant Melsted Badehotel byder dig velkommen i sine fantastiske lokaler, mens kokkene Daniel og Troels serverer det ypperste, de kan præstere.
Gourmetweekenden inkluderer:
• Overnatning (2 nætter)
• Færge tur/retur
• Kaffe og kage ved ankomst
• Fredag: 3-retters aftenmenu inkl. bobler, vinmenu & vand
• Lørdag: Morgenmadsbuffet
• Lørdag: 6-retters aftenmenu inkl. bobler, vinmenu, vand & kaffe/avec/sødt
• Søndag: Udvidet brunchanretning
Melsted Badehotel ligger syd for Gudhjem og er omkranset af noget af det, der kendetegner den bornholmske natur allermest; rå klippeformationer i syd og en smuk sandstrand i nord.
Kokkene Daniel Kruse og Troels Madsen overtog driften af Restaurant Melsted Badehotel i starten af 2023. Restauranten har sidenhen modtaget utroligt flotte anmeldelser og omtaler bl.a. af spiseguiden White Guide og madmagasinet Gastro.