Bornholms Kulturuge - 15.-24. september 2023
Beskrivelse
Bornholms Kulturuge danner rammerne for unikke oplevelser med øens særlige kulturhistorie, kunsthåndværk i verdensklasse, teater og scenekunst på små og meget forskellige scener, billedkunst, musik i mange genrer, madkultur, hvor Bornholm virkelig har sat sit aftryk, og litteratur med både bornholmske og andre danske forfattere og sidst men ikke mindst, så kan du opleve den helt unikke bornholmske natur.
Det hele inviterer til et intenst samvær i kulturens tegn. Et perfekt oplæg til kulturelle oplevelser for hele familien, en parferie eller en tur med vennerne til Bornholm – oplev det gode liv på solskinsøen.
Følg de ni kulturspor og de forskellige by-dage. På den måde kommer du hele øen rundt og får mulighed for at opleve mest muligt af vores smukke ø. I 2023 ser by-dagene således ud:
15.9. - Åkirkeby (åbningsby)
16.9. - Rønne
17.9. - Christiansø
18.9. - Hasle
19.9. - Nexø
20.9. - Østermarie
21.9. - Firekløver klyngen
22.9. - Gudhjem
23.9. - Allinge/Sandvig/Tejn
24.9. - Svaneke
Velkommen til en unik oplevelse, hvor du kan komme tæt på kunstnerne og kulturen på Bornholm.
Din bookingbekræftelse er din billet og skal vises ved besøg. Din billet giver dig adgang til arrangementerne i løbet af Kulturugen d. 15.-24. september 2023.
Ved en del events er der desuden udgift til billetter eller entré, mens mange arrangementer er helt gratis, når først du har købt din billet. Det fremgår af beskrivelsen ud for hvert enkelt arrangement i Kulturugens program.